Planet of Lana II: Children of the Leaf

Planet of Lana var en virkelig positiv overraskelse, da det landede i foråret 2023. Det var en 2D puzzle platformer, en "Limbo/Inside/Little Nightmares/Unravel-like" om man vil, blot med en langt lysere tone og en fantastisk visuel side, der lignede noget, som Studio Ghibli kunne have lavet. Det var dog debut-spillet fra den lille svenske udvikler Wishfully Studios fra Gøteborg - og altså en virkelig vellykket debut.
<bild></bild>
Nu er den svære toer, Planet of Lana II: Children of the Leaf, så klar til udgivelse på langt de fleste platforme samt på Game Pass og det træder i de samme fodspor som det første spil - måske endda lidt for meget, men det kommer vi til om lidt.

I centrum for det hele er igen pigen Lana og hende tro følgesvend, den lille bedårende kattelignende uldbold Mui. Det hele udspiller sig stadig i en farverig og smuk verden, hvor maskiner og mekaniske strukturer møder smuk og frodig natur og under overfladen ligger der stadig en uforklarlig uro, som man løbende stifter bekendtskab med.

Lana skal redde sin søster Anua, som er blevet syg efter at have været i kontakt med et mystisk objekt. Derfor sendes Lana og Mui ud i verden for at finde tre ingredienser som kan helbrede søsteren; en sjælden bjergblomst, der gror i de kolde og ufremkommelige bjerge, en muslingeskal der findes dybt under havets overflade og en hellig hjort, der bor dybt inde i en mørk skov.
<bild></bild>
<bild></bild>
Det første man helt uundgåeligt lægger mærke til, når man spiller Planet of Lana II, er den virkelig smukke visuelle side. Skoven med de enorme stammer og den frodige grønne skovbund. Havet med sin blanke overflade og den nærmest unaturlige blå himmel. De små hyggelige små landsbyer med træhytter, hvor det er tydeligt, at her leves der et stille liv. Og de mørke og kolde metalstrukturer og laboratorie-lignende bygninger, som står i skarp kontrast til den smukke natur, men som understreger en verden, hvor natur og metal-strukturer lever side om side. Det er virkelig smukt og flere gange stopper man op, blot for at indtage det postkort, der toner frem på ens skærm.

Planet of Lana II udspiller sig 2 år efter det første spil og Lana bor stadig i det lille idylliske fiskerleje i udkanten af skoven. Hun er blevet større og mere adræt end tidligere og ved sin side har hun altså stadig den evigt nuttede Mui. Lana kan stadig løbe, hoppe, klatre op af reb, hive sig op fra afsatser og nu kan hun også glide igennem lave passager ved høj fart. Da Mui er et kattelignende dyr, er den langt mere adræt og man kan, via et point-and-click system, sende Mui igennem smalle åbninger eller op på platforme, som Lana ikke selv har en chance for at nå. Herfra kan Mui for eksempel aktivere en elevator, åbne en dør, sende et reb ned til Lana, bide ledninger over så maskiner og overvågningskameraer går ud og en masse andre ting. Det fungerer virkelig godt og Mui bruges ofte klogt i de fleste af spillets puzzles.
<bild></bild>
<bild></bild>
En stor del af gameplayet i Planet of Lana II er puzzle-løsning. Dele af disse puzzles er ganske godt udtænkte og enkelte af dem fik mig til at stoppe og klø mig lidt i håret, men løsningen viste sig typisk inden det blev frustrerende. Flere andre puzzles er måske lidt til den simple side, hvor Lana skal løbe mellem to skjulesteder for ikke at blive set, gemme sig i højt græs, skubbe kasser de rigtige steder hen og deaktivere sikkerhedssystemer. Mui bruges som sagt ganske fint til de fleste puzzles, men det er som om, at vi har set det meste før, mens der er enkelte lidt større puzzles, der skiller sig ud. I alt er puzzle gameplayet velfungerende og det når aldrig at blive frustrerende eller uigennemskueligt.

Mui er igen en central del af spillet og der er endda mindre missioner, hvor man udelukkende spiller som Mui, der altså har en større rolle i Planet of Lana II end i det første spil. Det lille kattelignende dyr kan, naturligvis, stadig ikke lide vand så derfor skal Lana ofte transportere Mui over vand på træstammer eller åkande-lignende planter, som også fungerer som en slags dykkerklokke for Mui, da åkanden lukker sig sammen om det lille dyr, når Lana trækker planten under vand.
<bild></bild>
<bild></bild>
Lana kan også styre andre væsner og maskiner, som hun og Mui støder på undervejs. Et par eksempler er de små blækfisk i havet, der kan kan lave skyer af mørk blæk under vandet foran undervandskameraer placeret i fjendtlige bygninger, så de ikke kan se Lana når hun svømmer forbi dem eller de søde sorte flyvende uldtotter, som kan suge vand op fra skovens søer og pøse det ud over blomster, der så til gengæld skyder en lang stængel op af jorden, som Lana kan klatre op ad.

Hvis du har spillet det første Planet of Lana, så vil du kunne genkende en del af det, som er beskrevet ovenfor, og det er fordi, som nævnt i starten, at Planet of Lana II følger fodsporene fra det første spil meget tæt. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, fordi det første spil jo var så velfungerende som det var, men hvis man forventer et større skridt fremad i denne efterfølger, så bliver man skuffet. Der er i stedet her tale om en finpudsning af mange af det første spils mekanikker og idéer, dog også med forskellige nye små tilføjelser, som gør spillet til en endnu mere helstøbt oplevelse.
<bild></bild>
<bild></bild>
Vi har været inde på den utroligt smukke visuelle side og heldigvis støttes den op af et lige så smukt soundtrack. Det er igen komponeret af Takeshi Furukawa, der også stod bag soundtracket til det første spil og som også har lagt toner til The Last Guardian og TV-serien Star Wars: The Clone Wars. Der er længere perioder helt uden musik, men pludselig toner det smukke soundtrack frem, for eksempel når Lana kommer til en åbning i skoven og man kan se ud over de åbne vidder og dale - soundtracket bruges virkelig godt og det lyder fremragende.

Planet of Lana II: Children of the Leaf er en glimrende cinematisk 2D puzzle platformer, hvor der fortælles en simpel men også emotionel historie. Den fortælles helt uden ord og via et sludresprog, kombineret med bevægelser, musik, tonalitet og Muis evige kropssprog hvor det lille dyr ruller sig sammen når den bliver utryg, lægger ørerne tilbage når den bliver vred og tripper lidt med benene når den bliver usikker. Det er imponerende, at man kan få så meget fortælling frem helt uden ord. Spillet her kommer i øvrigt med danske tekster og danske menuer - oversættelsen er dog ikke helt i skabet og kunne godt være bedre.

Planet of Lana II: Children of the Leaf sætter ingen nye standarder for genren og det fortsætter i det første spils fodspor, så kunne du lide Wishfullys debutspil fra 2023, så er denne efterfølger en no-brainer. Jeg vil faktisk kunne anbefale det til alle, som er på udkig efter en lille smuk fortælling forklædt som puzzlespil og jeg gennemførte det på lige under 7 timer - og det var 7 virkelig gode timer. Så du kan endnu engang trygt tage turen til Lanas planet og heller ikke denne anden rejse, vil du fortryde.
<video>